|
Hot tub
Der
var engang…. sådan starter mange eventyr - også vores.
Efter kort tid i det hot tub var vi så varme, at vi i badetøj kunne sidde på kanten af karret eller i en snedrive uden at fryse. Vi dampede, så vi lignede skovens elverpiger – en oplevelse der betød, at vi måtte eje sådan et hot tub.
Vi anskaffede en stor trætønde, lavede en ovn efter svensk model og efter at pladesmeden, snedkeren og alt-mulig-manden Leif havde brugt alle sine evner - og sin kones med - stod vores hot tub klar i haven.
Alle burde prøve det - derfor har vi fundet en producent der laver flotte badetønder i sibirisk lærketræ. Vores hot tub med bænke er adskilt med en sikkerhedsvæg til en rustfri brændeovn, der varmer det fyldte kar op på få timer.
En hot tub er anvendeligt, sommer og vinter, opvarmet eller uopvarmet, alt efter hvad man er til. Et hot tub klæder haven godt, og der kan skabes et dejligt udemiljø, som giver en god vekselvirkning mellem inde- og udeliv.
En hot tub og hygiejne
Hygiejne er vigtig - Husk derfor altid at være nyvasket når dit hot tub benyttes. Vandet tilføres ca. 200 gange flere bakterier hvis man ikke har taget et brusebad først.
For at opretholde en god vandkvalitet skal det desinficeres med lidt klor eller et klorfrit produkt med samme virkning, samt behandles med et algemiddel. Det er nødvendigt at teste vandet i dit hot tub for pH-værdi og klorværdi engang imellem.
Vil
man bevare det samme vand i sin hot tub i længere tid, er det nødvendigt
at filtrere vandet gennem en lille filterpumpe. Det vil være en god ide at anvende vores dækken til karret, for at undgå at der kommer blade, insekter og lignende ned i dit hot tub.
Sikkerheden omkring en hot tub
Sørg for at temperaturen i vandet ikke er højere end det er behageligt at sidde i det. Ved for høje temperaturer kan der, hvis man er uvant med høje temperaturer, opstå ubehag i form af svimmelhed og hjertebanken.
Vandtemperaturen i dit hot tub er bedst ved ca. 38 grader, og denne nås efter ca. 3½ -4 timers fyring om sommeren og lidt mere om vinteren.
Pas på ikke at berøre skorsten eller ovn mens der er ild i, da de er meget varme.
Sørg for at mindre børn og husdyr ikke opholder sig alene i karret.
|
|
|||
|
|
|||||
| Se vores priser på wellnesskar her! | |||||
![]() |
|||||
|
|||||