Wellnesskarret er et udendørs kar
Wellnesskarret er et udendørs kar

Udendørs kar

 

Der var engang…. sådan starter mange eventyr - også vores. 
På en vinterferie i Sverige oplevede vi det eventyr, at sidde i et udendørs kar og kigge stjerner under en frostklar sort nattehimmel, kun oplyst af lidt levende lys. Det er svært at beskrive, det skal prøves!

 

Efter kort tid i det udendørs kar var vi så varme, at vi i badetøj kunne sidde på kanten af karret eller i en snedrive uden at fryse. Vi dampede, så vi lignede skovens elverpiger – en oplevelse der betød, at vi måtte eje sådan et udendørs kar.

 

Vi anskaffede en stor trætønde, lavede en ovn efter svensk model og efter at pladesmeden, snedkeren og alt-mulig-manden Leif havde brugt alle sine evner - og sin kones med - stod vores udendørs kar klar i haven.

 

Alle burde prøve det - derfor har vi fundet en producent der laver flotte badetønder i sibirisk lærketræ. Vores udendørs kar med bænke er adskilt med en sikkerhedsvæg til en rustfri brændeovn, der varmer det fyldte kar op på få timer.

 

Et udendørs kar er anvendeligt, sommer og vinter, opvarmet eller uopvarmet, alt efter hvad man er til. Et udendørs kar klæder haven godt, og der kan skabes et dejligt udemiljø, som giver en god vekselvirkning mellem inde- og udeliv.

 

Et udendørs kar og hygiejne

 

Hygiejne er vigtig - Husk derfor altid at være nyvasket når dit udendørs kar benyttes. Vandet tilføres ca. 200 gange flere bakterier hvis man ikke har taget et brusebad først.

 

For at opretholde en god vandkvalitet skal det desinficeres med lidt klor eller et klorfrit produkt med samme virkning, samt behandles med et algemiddel. Det er nødvendigt at teste vandet i dit udendørs kar for pH-værdi og klorværdi engang imellem. 

 

Vil man bevare det samme vand i sit udendørs kar i længere tid, er det nødvendigt at filtrere vandet gennem en lille filterpumpe.

Det vil være en god ide at anvende vores dækken til karret, for at undgå at der kommer blade, insekter og lignende ned i dit udendørs kar.

 

Sikkerheden omkring et udendørs kar

 

Sørg for at temperaturen i vandet ikke er højere end det er behageligt at sidde i det. Ved for høje temperaturer kan der, hvis man er uvant med høje temperaturer, opstå ubehag i form af svimmelhed og hjertebanken.

 

Vandtemperaturen i dit udendørs kar er bedst ved ca. 38 grader, og denne nås efter ca. 3½ -4 timers fyring om sommeren og lidt mere om vinteren.

 

Pas på ikke at berøre skorsten eller ovn mens der er ild i, da de er meget varme.

 

Sørg for at mindre børn og husdyr ikke opholder sig alene i karret. 

 

Et udendørs kar i høj kvalitet

 

Se vores tilbud på udendørs kar her!

 

 

 

 

 

Vores udendørs kar er nemt at rengøre

 

 

 

 

Med vores dækken er det nemt at holde en høj sikkerhed omkring vores udendørs kar

Multitec A/S - Wellnesskarret v/Trine og Leif Andersen, Odinsvej 6, 4700 Næstved.

Kontakt os:  telefon + 45 4014 3293 / 5573 3232,  mail: info@wellnesskarret.dk